Spring til indhold

Opskrift: Natmad til nytår: Burger med grillede krogmodnede nakkekoteletter, brioche, chilidip og sprøde urter

Natmad til nytår: Burger med grillede krogmodnede nakkekoteletter, brioche, chilidip og sprøde urter
Gris

Natmad til nytår: Burger med grillede krogmodnede nakkekoteletter, brioche, chilidip og sprøde urter

Skal denne fantastiske burger være dit første måltid i det nye år? Vi lover, at den nok skal hjælpe med at få sparket det nye år godt i gang, når de sidste raketter er fyret af!

Den er komponeret af kokken Mikkel Marschall, som fornyer den klassiske okseburger med skiver af grillede og krogmodnede nakkekoteletter, der giver godt bid, grillsmag og en herlig, dyb og saftig smag. Burgeren giver også den populære natsnack, rullekebabben, kamp til stregen med både en hjemmelavet hvidløgsdressing og en (for)rygende chilisauce. Friske urter renser munden og det hele pakkes ind i en fjerlet, smørduftende brioche-bolle.

Velbekomme og godt nytår!

Opskrift til 4 personer

Brioche-boller (lav dem allerhelst selv, eller køb dem hos en bager):

300 g sødmælk

2 æg 

560 g mel

Køres sammen på røremaskine og hviler i røreskålen i 30 minutter

Gærblanding:

6 g tørgær

50 g varmt vand

15 g sukker

8 g Salt 

Dejen køres videre på lav/medium hastighed. Vand og gær røres sammen og tilsættes gærblandingen sammen med sukker og salt.

Dejen tilsættes 150 gr smør (stuetemperatur) i tern, og kører i 15 minutter ved middel hastighed.

Lad herefter dejen hæve ved stuetemperatur i en time, og sæt herefter dejen på køl. Gerne natten over.

Dejen portioneres i 90 grams boller og kommes i ringe på 11cm. Dejen presses flad i ringene og hæver herefter lunt, til de er hvælvede. De pensles med en æggeblanding (æggeblomme og mælk) og strøs evt. med en lille smule sesam og bages ved 200 grader i ca. 8-10 minutter eller indtil de er gyldne

Kød:

4 Dyrbar koteletter af krogmodnet nakke

Olie

Salt og peber

1 kvist rosmarin

2 fed hvidløg, let knuste med bladet af en kniv

Gnid koteletterne med olie og krydr dem med salt og peber. Grill dem på en rygende varm grillpande. Vend dem ofte. Når de er ved at være færdige, skrues der ned for varmen og smørret, rosmarin og hvidløg tilsættes. Bad nu koteletterne i det brusende smør med en ske. Tag koteletterne af varmen og lad dem trække i 15 minutter. Skæres i skiver og er nu klar til burgerne. Koteletterne kan også grilles på en gasgrill.

 

Hvidløgsdressing:

2 dl creme fraiche 38%

1 dl mayonnaise

Salt og peber

Saft af ½ citron

2 fed frisk revet hvidløg

Alt blandes sammen og smages til med salt og peber.

 

Stærk chilidressing:

45 gram soltørret tomat

45 gram tomatpure

20 gram chiliflager

10 gram sukker

10 gram citronsaft

5 gram salt

100 gram neutral olie

1 fed hvidløg

Det hele blendes sammen.

 

Burgerfyld:

Iceberg, tomat, rødløg, friske koriander, frisk persille, frisk mynte

 

Servering: Bollerne flækkes og den nederste del smøres med hvidløgsdressing. Herpå lægges først iceberg, dernæst koteletter, tomat og løg. Der dryppes med chilidressing efter smag, og til sidst fyldes op med urter og en ekstra klat hvidløgsdressing.

 

Det kan du forberede i god tid: Bag bollerne. Forbered de to dressinger og stil koldt. Klargør burgerfyld og opbevar køligt.

Ved servering: Lun bollerne hurtigt. Steg koteletterne umiddelbart inden brug. Saml burgerne som beskrevet.

Læs mere

Snack til boblerne: Sticky spareribs, koriander og forårsløg
Gris

Snack til boblerne: Sticky spareribs, koriander og forårsløg

Alle elsker spareribs! Og efter en lang jul længes vi nytårsaften efter friske og pikante asiatiske smage. Som her, hvor de saftige ben dækkes af en pikant asiatisk-inspireret glaze og serveres som...

Læs mere
Kalv med røsti, sauce og gulerodspuré
Kalv

Kalv med røsti, sauce og gulerodspuré

Mangler du en hovedret, der kan sætte kulør på aftenen? I opskriften her får vores milde og saftige kalveroast farverigt selskab af stegte gulerødder, gulerodspuré, samt en mørk sauce, der giver mo...

Læs mere

SHARING IS CARING

Viden forpligter som bekendt. Det samme kan siges om god kødkvalitet og god smag. Derfor føler vi os forpligtet til at dele vores knivskarpe kødkunst og smagsunikke udskæringer med dig. Og alle de andre kvalitetskræsne madfæller, der har god smag i smag