Kalveculotte: Tilberedning i sous vide
Vil du prøve at tilberede kalveculotte i sous vide? Så læs med her, hvor vi guider dig til, hvordan du kan tilberede det møre stykke kød til perfektion. Vælger du at købe din kalveculotte her hos Dyrbar, kan du være sikker på at få kød fra kalve, som er både født og opdrættet i Danmark.
Tilberedning
- Pak din kalveculotte ud af indpakningen.
- Krydr kødet godt med salt hele vejen rundt, og læg det i en sous vide-godkendt pose.
- Eventuelt kan det overvejes at brune kødet af før tilberedning, for at undgå misfarvning
- Luk posen tæt med din vakuumpakker. Vi anbefaler altid at forsegle den to gange, så man er sikker på, at den holder sig lukket.
- Tænd din sous vide-stav eller dit sous vide-kar på 55°C, og vent, til det er klar. Læg din pose med kød ned, og sikr dig, at hele pakken er dækket med vand.
- Efter 6 timer i karet kan du tage posen op, åbne den og lægge kødet på et skærebræt. Dup kødet så tørt som muligt på ydersiden med køkkenrulle.
- Varm en pande op til meget høj varme med smagsneutral olie som for eksempel rapsolie eller ghee.
- Svits kødet af på panden i ca. 45-60 sekunder på alle sider, så kødet får stegeskorpe. Rør ikke ved kødet under stegningen, så det kan få en god stegeskorpe.
- Lad det hvile i 10 minutter, og skær kødet i skiver på tværs af kødfibrene.
- Velbekomme
Få kalveculotte fra Dyrbar leveret til døren
Vil du have en kalveculotte leveret lige til døren? Hos Dyrbar kan du få en culotte i to størrelser: 800-1000 gram og 1000-1200 gram. Kødet kommer fra kalve, som er både født, opdrættet og slagtet i Danmark.
Hvor lang tid skal en kalveculotte have?
Når du tilbereder din kalveculotte i sous vide, skal det have 6 timer som beskrevet i opskriften. Når de 6 timer er gået, er kødet blevet mørt og lækkert og er klar til servering, efter det er blevet brunet på panden.
Bliv klogere på, hvordan du steger kød
Hvordan skærer man en kalveculotte?
Culotte kan være lidt tricky at skære ud, fordi kødfibrene ændrer retning ned gennem stegen. Når kalveculotten er færdigtilberedt og har hvilet, kan du skære kødet ud i skiver på tværs af kødfibrene – det gør kødet nemmere at tygge. Start med at skære fra spidsen, og drej så stegen, når du kan se, at fibrene drejer. På den måde får du de bedste stykker kalveculotte.