Spring til indhold

Tilberedning af Krogmodnet T-bone af gris

  • Tag T-bonen ud af køleskabet 30 min før og krydr med salt 5 min før stegning.
  • Brun den af på en meget varm pande i lidt smør og olie og en håndfuld timian. Ca. 2 min på hver side.
  • Lad den herefter mellemhvile i 4 min
  • Steg den færdig i 3 min på hver side ved moderat varme
  • Lad den efterhvile i 8 min.
  • Serveres i skiver

Vi anbefaler at kødet rosa-steges.

Kødstykket er godt tykt, derfor er det vigtigt med både et mellemhvil og et efterhvil.  

Du kan også vælge at tage ovnen i brug, når du steger dette stykke kød.

Efter temperering og saltning, som beskrevet ovenfor, stilles t-bonen med fedtkanten nedad på en kold tør panden, der varmes op til max. Sørg for at presse fedtkanten godt ned på panden. Når panden er varm, fedtkanten har smidt en del fedt og er blevet brun lægges kødet på den ene side.

Tilsæt et par klatter smør og skru ned til middelvarme. Læg evt et fed hvidløg ind under mørbradstykket, da det ikke tåler så meget varme som kam stykket

Brun t-bonen 1-2 min på hver side til, der opnås en flot stegeskorpe og læg den i et ovnfast fad sammen med smørret. Fadet sættes i en 150 grader varm ovn i 10-12 minutter. 

Hvil efterfølgende 4-5 min.