Til Presaen har vi udviklet tre mulige tilberedningsmetoder.

Tilbered Presaen sous vide til en kernetemperatur på cirka 58 grader i 3 timer, så den stadig er rosa og saftig. Giv herefter stegen en stegeskorpe ved at brune den af i brunt smør. Smid et par gode buketter salvie eller rosmarin, samt et par fed hvidløg ned i smørret. Lad hvile inden udskæring.


Brun presaen kort på panden, og steg den herefter ved 150 grader i ovnen, til den har en kernetemperatur på ca 60 grader. Tag gerne stegen ud af ovnen med jævne mellemrum, så varmen kan fordele sig. Lad den derefter hvile i 8-10 minutter, for at saften får lov at trække sig ind i kødet.


Pandesteg presaen i brunet smør eller på grill, men gør det som en intervalstegning, hvor stegen steges et minut eller to på hver side, hvorefter den hviler i lige så lang tid. Gentag herefter processen, indtil kernetemperaturen er omkring de 60 grader. Lad hvile inden udskæring.