Short ribs - Gris
Pris pr. kg: 210 DKK
Vi har skåret ekstra kødfulde spareribs af grisens bryst, så her vil ingen sidde tilbage med fedtede fingre og følelsen af, hvad i alverden, der blev af kødet.
Vores short ribs er i familie med vores klassiske brede spareribs, hvor der ikke er sparet på kødet. Her har vi imidlertid skåret benene i en kortere udgave, så de egner sig til en mindre bid, for eksempel en snack eller hapser – eller som en af mange retter til en gang hyggelig ’social dining’, hvor masser af dele-retter kommer på bordet på små fade.
Født i: Danmark Opdrættet i: Danmark
Slagtet i: Danmark Opskåret i: Danmark/Tyskland
Vores forslag til tilberedning er lidt lang, men den virker!
- Lav en rub af de krydderier, du bedst kan lide, husk dog altid salt, peber og gerne brun farin, chili og paprika. Du kan også købe en god BBQ krydderiblanding.
- Rub kødet med denne krydderiblanding og lad det trække lidt.
- Pak kødet tæt med stanniol rundt om, så der ikke kan slippe damp ud. Læg en klat smør ind til kødet. Under tilberedningen skal kødet braiseres, så det er vigtigt at stanniolen slutter HELT tæt. Vi bruger gerne flere lag folie, da en lille utæthed kan udtørre kødet.
- Stil bradepanden i ovnen ved 200 grader varmluft i to timer. Åben ikke ind til kødet.
- Tag kødet ud og lad det køle af i ca. 1 time, så kødet lige sætter sig, da det ellers er svært at arbejde med marinaden.
- Lav en god BBQ marinade, der er så tyk, at den klæber til kødet. Smør marinaden godt ind i kødet og lad det stå og trække i en 15-20 minutter.
- Kødet er nu klar til at komme i den varme ovn igen eller på grillen. Tilbered til marinaden har sat sig i kødet, og den er karamelliseret. Kig efter en flot mørk karamellisering.
- Kødet skal være helt mørt og skille let fra benene.
God fornøjelse med madlavningen! 🍽️
Levering:
Xpressen forestår levering af DYRBAR.
Levering vil blive foretaget til den adresse, der er opgivet i bestillingen. Der leveres ikke til pakkebokse. Levering kan ske i hele landet med undtagelse af Grønland, Færøerne og ikke-brofaste øer. Dog leverer vi til Bornholm.
Vores leverings- og forsendelsesgebyr er DKK 85. Gratis levering ved køb for min. DKK 750.
Bestil inden kl. 05 for at få leveret din ordre til den efterfølgende dag.
Leveringen vil finde sted inden kl. 18.00 hhv. onsdag, torsdag og fredag.
Bemærk: Ingen levering på helligdage og Butcher's Weekend Box leveres kun fredag.
Som køber på DYRBAR.dk har du erklæret dig indforstået med, at varerne må stilles på modtageradressen, uanset om modtageren er hjemme eller ej. I forbindelse med ordreafgivelsen skal du angive, hvor på adressen varerne må stilles.
Du må gerne vælge din arbejdsadresse som leveringsadresse - vær dog opmærksom på at leveringen kan ske frem til kl. 19.00.
Opbevaring:
Vi pakker varerne i specielle flamingokølekasser, hvori vi lægger et ice-gel køleelement.
Under normale omstændigheder kan kødet opbevares i flamingokassen frem til kl. 20 på leveringsdagen, men vi opfordrer vores kunder til at få det på køl hurtigst muligt.
Ved påvirkning af ydre omstændigheder, såsom fysisk påvirkning af kassen efter levering på adressen, ekstrem vejr og direkte sol, kan opbevaringstiden i flamingokassen nedsættes.
Køleelementerne kan genbruges, eller indholdet kan hældes ud i vasken.
Læs mere i vores handelsbetingelser
Vælg muligheder