Spring til indhold

Opskrift: Bruschetta med edderkop og kryddermayo

Bruschetta med edderkop og kryddermayo
Gris

Bruschetta med edderkop og kryddermayo

Nogle gange skal der ikke så meget til. For eksempel kan en lille hapser på et stykke ristet brød være den perfekte snack, der tilberedes og serveres for småsultne venner, mens aftenens menu venter på at komme på grillen.

Vi har lagt en Edderkop på Yakitori-grillen, og brugt det saftige, velgrillede kød med masser af smag til at lave lækre bruschetta.

 

Ingredienser

  • 1 stk. edderkop af gris eller kalv
  • 2 spsk. mayo
  • 1 tsk. grov sennep
  • Lidt revet citronskal
  • Hakkede krydderurter (efter smag)
  • Salt & peber
  • 1 stk. surdejsbaguette

 

Fremgangsmåde

  1. Rør en veltilsmagt kryddermayo af et par gode skefulde mayo – lav din egen eller brug den bedste på glas.
  2. Tilføj en god teskefuld grov sennep, lidt revet citronskal og hakkede krydderurter efter smag. Prøv med en smule meget finthakket rosmarin – men overdoser ikke.
  3. Smag til med salt og peber.
  4. Giv en Edderkop af gris eller kalv et godt drys salt, og grill over høj varme på en Yakitori-grill eller lignende varmekilde. Udskæringen skal få en god stegeskorpe, men skal stadig være rosa og saftig indeni.
  5. Pensl gerne med en dusk krydderurter, dyppet i varmt smør.
  6. Krydr efter med salt og peber.
  7. Lad kødet hvile lidt.
  8. Imens skæres et godt surdejsbaguette i passende skiver, dryppes eller sprayes med olivenolie, og grilles lynhurtigt på grillen. Må gerne få godt ristede kanter, men ikke brænde på.
  9. De ristede brødskiver smøres med kryddermayo, tilføjes en dusk rucola eller brøndkarse, og toppes med tynde skiver af Edderkop.
  10. Drys med flagesalt og groftkværnet peber
  11. Servér med det samme, for eksempel sammen med et godt glas rosé.

    Læs mere

    Yakitori Grill Short Ribs
    Ekspertviden

    Luk op for et nyt madunivers med Yakitorigrillen

    Luk op for et nyt madunivers med Yakitorigrillen Hvis du er Dyrbar-kunde, er du nok lidt mere end almindeligt interesseret i gastronomi, herunder lækre råvarer, verdenskøkkener og interessante tilb...

    Læs mere
    Oksehaleragu: Simreret med bladselleri og gulerødder
    Okse

    Oksehaleragu: Simreret med bladselleri og gulerødder

    En lækker simreret er en fantastisk spise. Den kan forvandle både billige og "svære" udskæringer til lækkert mørt kød. En af de udskæringer, der kræver masser af kærlighed og simretid, er de klassi...

    Læs mere

    SHARING IS CARING

    Viden forpligter som bekendt. Det samme kan siges om god kødkvalitet og god smag. Derfor føler vi os forpligtet til at dele vores knivskarpe kødkunst og smagsunikke udskæringer med dig. Og alle de andre kvalitetskræsne madfæller, der har god smag i smag