Spring til indhold

Opskrift: Kalveroast og grønt med en Chilensk Cabernet Franc

Kalveroast og grønt med en Chilensk Cabernet Franc
Kalv

Kalveroast og grønt med en Chilensk Cabernet Franc

Kalveroasten er en superfin, lille steg, mør og blid i smagen, som værterne fra Vin for Begyndere har valgt at servere med et ’diskret’ tilbehør for at give plads til vinen.

Stegen tilberedes meget forsigtigt gennem intervalstegning ved at stege kødet i kort tid i vandbad, hvorefter det hviler uden for ovnen, og så gentages processen, indtil der opnås en kernetemperatur på 52-53 grader, hvorefter stegen tages ud og temperaturen fordeler sig i kødet. Det giver en meget lækker ensartet saftig rosa steg.

  

Opskriften passer til 4 personer.

Ingredienser

 

Tilbehør efter eget valg. Det kan for eksempel være en efterårssauté af:

  • Kartofler i små tern
  • Selleri i små tern
  • Pastinak i små tern – alt ristet mørt i smør og lie med rigeligt peber, salt og salvie.

 

Fremgangsmåde

  • Krydr stegen med salt og peber.
  • Varm ovnen op til 200 grader og stil stegen ind i et vandbad.
  • Tag stegen ud efter 10 minutter og lad den hvile i 10 minutter.
  • Giv den herefter intervaller af 5 minutter. Dvs 5 minutter i ovn og 5 minutters hvile på køkkenbordet.
  • 2-3 grader inden den ønskede kernetemperatur er nået (vi anbefaler at ende på 55 grader - brug stegetermometer) tages stegen ud af ovnen, hvorefter den skal hvile en sidste gang inden den krydres og serveres.
  • Server med det valgte tilbehør.

 

Vin for Begyndere

Opskriften er udviklet i samarbejde med podcasten Vin for begyndere og de to værter René Langdahl og Jonas Landin.

Match af vin: Cabernet Franc

Der serveres en chilensk vin på den blå Cabernet Franc-drue, som har en fin tannin og en urtet, lidt pebret næse, der går godt til det elegante kød.

Vinen er en Cabernet Franc Las Higueras Single Vineyard, Maule, Chile 2018, fra Garage Wine Co.  

    Læs mere

    Banh mi med brystbjælker
    Gris

    Banh mi med brystbjælker

    I denne opskrift kaster værterne bag Vin for Begyndere sig over en vietnamesisk street food klassiker, nemlig den karakteristiske Banh Mi. Sandwichen kombinerer det franske og det vietnamesiske køk...

    Læs mere
    Gravad teres major
    Okse

    Gravad teres major

    Du kender sikkert den traditionelle skandinaviske teknik med at grave et stykke laks, så laksen får en lækker fast konsistens og en fyldig, tilberedt smag. Men har du prøvet at gøre det samme med o...

    Læs mere

    SHARING IS CARING

    Viden forpligter som bekendt. Det samme kan siges om god kødkvalitet og god smag. Derfor føler vi os forpligtet til at dele vores knivskarpe kødkunst og smagsunikke udskæringer med dig. Og alle de andre kvalitetskræsne madfæller, der har god smag i smag