Spring til indhold

Opskrift: Lækkert tilbehør til braisering

Lækkert tilbehør til braisering
Ekspertviden

Lækkert tilbehør til braisering

De gode saucer, som omgiver dit langtidstilberedte må gerne forenes med et mildt og måske lidt cremet tilbehør, som kan absorbere de lokkende væsker. Her er lidt idéer.

  • Rodfrugtmos. Byg på en base af kartofler suppleret med for eksempel selleri, pastinak eller gulerod. Sæt smag og mundfylde på mosen med brunet smør, et par æggeblommer eller revet Comté-ost eller parmesan. Hakket persille eller sauteret grønkål leverer farven, mens peber og muskat justerer krydringen. Rodfrugtmosen rammer plet til de fleste nordiske retter, for eksempel spareribs med en rub af timian.
  • Polenta. Den italienske majsgrød kan serveres helt enkelt som .. well, grød, og gerne med krydderurter, olivenolie eller smør, eller tilsmagt med en eller anden ost, der passer til retten – parmesan, gorgonzola, talleggio, gedeost eller måske en dansk Havgus. Anret polentaen som en vulkan med en generøs servering kød i midten, for eksempel en ragout på kalvehaler eller oksehaler. Hvis du lader grøden blive kold, stivner den, og kan derefter ristes i skiver eller gratineres. Prøv polenta, hvis retten er braiseret i en kraftig italiens rødvin.
  • Ris. Basmati, jasmin eller bare de klassiske hvide. Gerne som en pilaf med stegte løg og rosiner, hvis retten går i retning af en asiatisk curry på spidsbryst. Eller måske som en cremet risotto, der er italienernes valg til en Osso Buco på kalveskank.
  • Pasta. Gå gerne lidt længere end den hvide, kogte pasta. Prøv for eksempel de små, buttede gnocchi, vendt i brunet smør og salvie til en ret med gris, for eksempel kæber af tunggris. Eller hjemmelavede æggenudler, spätzle, til retter med øl.
  • Brød. Check geografien på den ret, du er i gang med. Surdejsbrød til de nordiske retter med for eksempel kæber af tunggris og sprøde landbrød til middelhavskøkkenet, for eksempler kalveskank med rosmarin. Naan til det asiatiske og fladbrød til det mellemøstlige. Og hvad med et krydret mørkt brød til Balkan-inspirerede retter, for eksempel tværreb braiseret med rødbeder og bacon?

Læs om kødudskæringer til langtidstilberedning her

Læs mere

Braiseringsvæske på braiserbøf
Ekspertviden

Hvilke væsker egner sig til braisering?

Braiseringsvæsken sætter afgørende præg på retten! Her er nogle idéer: Læs om kødudskæringer til langtidstilberedning her Vand. Ikke så meget besvær! Det neutrale valg, der giver hovedrollen til...

Læs mere
Braisering, stegeso eller simremad?
Ekspertviden

Braisering, stegeso eller simremad?

Langtidstilberedning handler om at mørne musklerne i udskæringen og lade fedt, bindevæv og ben give smag til saucen og mundfylde til kødet. Der findes forskellige metoder, alt efter mængden af tils...

Læs mere

SHARING IS CARING

Viden forpligter som bekendt. Det samme kan siges om god kødkvalitet og god smag. Derfor føler vi os forpligtet til at dele vores knivskarpe kødkunst og smagsunikke udskæringer med dig. Og alle de andre kvalitetskræsne madfæller, der har god smag i smag