Spring til indhold

Opskrift: 3 tips til Fars Dags Boxen

3 tips til Fars Dags Boxen
Ekspertviden

3 tips til Fars Dags Boxen

Fars Dag, den 5. juni, er dagen hvor vi fejrer fædrene! Og lige meget om du selv er nogens far, om du vil hylde din egen far, vil fejre faren til dine børn eller bare drømmer om at blive far en dag – så er der al mulig grund til at fejre Fars Dag med en lækker Fars Dags Box fyldt med lækkerier fra Dyrbar.

Vi har sammensat en box med nogle af vores absolutte tophits, så det er bare om at få forklædet på og komme i gang i køkkenet eller ved grillen – måske med et godt glas køkkenvin og et par dygtige håndlangere på sidelinjen.

    Herunder får du tre gode tips til, hvordan du får det bedste ud af din Fars Dags Box – så der både bliver plads til en gang kødsnacks med vennerne over et godt glas, til det gode delemåltid med familien og til den lille to-personers middag, hvor vi sender en kærlig hilsen til Farmor-køkkenet.

     

    Tip #1: Toplækre snacks med kød: asiatisk carpaccio og bøfhapsere med urtesmør

    Mange vil nok definere en rigtig ‘Far-middag’ som en, hvor der er smæk på kødet! Så hvad med at indlede middagen med en god ’kød-snack’ til et lækkert glas vin eller en spændende cocktail? Slipset er en fremragende udskæring til snacks eller en forret, fordi den steges helt rød og derfor fremtræder mere ‘frisk’ og ren i udtrykket.

    Servér Slipset nygrillet i papirstynde skiver og anret a la en asiatisk carpaccio med en marinade af god soya, lime, brændt sesamolie og lidt sukker. Top med nåletynde strimler af frisk ingefær, frisk chili og koriander. Servér med en cocktail med asiatisk inspiration.

    Eller hvad med at stege din Bavette rigtig flot rød med en sprød stegeskorpe, lad hvile og rør imens en kryddersmør med basilikum, hvidløg og citronskal. Skær bøffen i mundrette tern og vend det lune kød med det bløde smør. Kom i en skål, og servér de smørglaserede bøfbidder med små tandstikkere til at ’spidde’ og lidt sprødt brød ved siden af.

     

    Tip #2: Byg det store ’Social Dining’-bord op om et par gode udskæringer

    Det skader aldrig at score lidt billige points hos familien eller vennerne ved at dele sin Fars Dags Box med andre. Hop med på trenden med Social Dining/delemad og lad et par fade med veltilberedt Côte de Porc og Côte de Boeuf i skiver være bordets ’centerpieces’, omgivet af en masse skåle og fade med delikate småretter, som alle kan lange til. Fremhæv Côte de Boeuf med en salsa Chimichurri af koriander, persille, eddike og olie. Og servér Tomahawken med den aromatiske og let røgede sauce Romesco.

    Der er frit slag, når det kommer til sideretterne: Patatas Bravas – stegte kartofler eller knuste kartofler med tomatsauce og masser af aioli, grillet spidskål med olivenolie, citron og parmesan, og stegte auberginer med tahin-creme og granatæblekerner er bare et par ideer.

     

    Tip #3: En kærlig hilsen til Farmor-køkkenet

    Stor gastronomi er vidunderlig, men hvem har ikke også en plads i hjertet til Mormor-maden  – som vi vel i dagens anledning kan omdøbe til Farmor-maden!

    Hvad, for eksempel, med at rykke lidt rundt på ingredienserne i den klassiske omgang ’koteletter i fad’: Koteletter, fløde, svampe, tomat og ris. Lav en supercremet risotto med masser af svampe og en montering med mascarpone Steg dine krogmodnede nakkekoteletter til flot rosa perfektion, og deglacér panden med lidt fond og tør sherry. Hæld skyen rundt om risottoen, læg skiver af nakkekoteletter på risottoen og top med karamelliserede, ovnbagte tomater.

     

    Bon appétit!

    Læs mere

    Carré med ratatouille
    Gris

    Carré med ratatouille

    Opskrif på carré af krogmodnet gris med en anderledes ratatouille.  Kombinationen af mørt kød, krydrede urter og farverige grøntsager giver en skøn kobination og en rigtig flot servering til dit mi...

    Læs mere

    SHARING IS CARING

    Viden forpligter som bekendt. Det samme kan siges om god kødkvalitet og god smag. Derfor føler vi os forpligtet til at dele vores knivskarpe kødkunst og smagsunikke udskæringer med dig. Og alle de andre kvalitetskræsne madfæller, der har god smag i smag